Skip to content
2024_HJDyrskue_03

Gangartskonkurrence

Gangartskonkurrence Hjørring Dyrskue.

 

Almene bestemmelser

Gangarts konkurrencen kan heste og ponyer fra sit 4. år deltage, og for følhopper hvor føllet er 5 måneder for konkurrence dagen.

Gangartskonkurrencen er åben for alle racer. Der vil kunne deltages under rytter og for lange liner.

For at deltage i konkurrencen skal hesten være udstillet på skuet, og der er ikke krav om medlemskab eller licens fra DRF.

Der gives rosetter til de 3 første placeringer.

Alle karakterer gives på en skala fra 1-10, samt der anvendes halve karakterer.

Klasserne vil blive delt op i junior og senior. Junior rytter / linefører til og med 16. leveår. Senior fra 17. leveår og op.

Klassen vil blive dømt af 2 hestekyndige dommere, hvoraf den ene er kyndig til at bedømme tølt.

 

Bestemmelser for afvikling

Der rides efter dommernes anvisning.

Klassen for heste og ponyer under rytter vil blive afviklet med 2 ekvipager på banen af gangen, og der vil blive givet karakter for følgende: skridt, trav, galop, ridelighed / manere under rytter og kapacitet. Islændere kan dog vælge at vise tølt i stedet for trav.

Under afviklingen skal der vises følgende:

  • Trav på begge volter, der skal vises øget skridtlængde samt overgange til parade.
  • Skridt skråt igennem, middelskridt eller fri skridt.
  • Anspring til galop på begge volter, samt øget skridtlængde på langsiden.

Klassen for heste og ponyer i lange liner vil blive afviklet med 2 ekvipager af gangen, og der vil blive givet karakter for følgende: skridt, trav, parade + tilbagetrædning (4-5 skridt), manerer i liner og kapacitet.

Under afviklingen skal der vises følgende:

  • Trav på begge volter, der skal vises øget skridtlængde samt overgange til parade.
  • Skridt skråt igennem, middelskridt eller fri skridt.
  • Tilbagetrædning.

 

Generelle bestemmelser

  • Alle skal bære fastpændt og godkendt ridehjelm.
  • Tilladt at ride med en af følgende: pisk (op til 120 inkl. Snert) eller sporer (for junior rytter max sporedorn på 1,5 cm) Dog er det tilladt at udelade begge dele.
  • Bandager og gamacher er tilladt (hvide eller ensfarvet lyse)
  • Der rides med trense med næsebånd og bid. Der må ikke anvendes hjælpetøjler, fortøj og martingale.
  • Det er ikke tilladt at ride med stangbid og kandar. For lange liner er kørebid (stang) tilladt.
  • Der rides med sadel uden halerem. Det er dog tilladt for kat III at bære ponypude med halerem. Der bæres hvidt eller ensfarvet lyst underlag.
  • Ryttere / linefører skal være påklædt i hvide eller ensfarvet lyse bukser, mørk ridejakke eller trøje uden hætte. Det er tilladt at bære raceforeningers tøj eller traditionelle rideuniform. 

Gangartskonkurrence

Helle Kjærsgaard
Helle Kjærsgaard Dyreudstillingen
Tlf.: 9624 2534
E-mail: hkj@agillix.dk